|
|
Kriminalpræventivt arbejde - Handlegrupperne
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det boligsociale arbejde i Tåstrupgård har gennem de sidste fire år været organiseret i et partnerskab for integration og beskæftigelse, støttet af Integrationsministeriet og Høje-Taastrup Kommune. Projektmidlerne udløber med udgangen af 2006, hvilket giver anledning til at drøfte en ny organisation. Det er ved valget af organisationsmodel væsentligt at bevare og videreudvikle muligheden for hurtige indsatser og ændringer i projekternes funktioner, ikke mindst i forbindelse med Kulturteamet, idet der her er tale om et udviklingsprojekt placeret direkte i boligområdet, som skal kunne reagere hurtigt på nye udfordringer og handlemuligheder. Det vil være naturligt at udvide organisationsplanen med Kulturringen, som byrådet i oktober 2006 besluttede at igangsætte, og som vil få store samarbejdsflader med det boligsociale arbejde i Tåstrupgård. Der arbejdes derfor med tanken om, at etablere et partnerskab for udvikling og kultur, som styregrupperne for de to projekter kan referere til. Den ene styregruppe får ansvaret for Kulturringsprojektet, den anden får ansvaret for det boligsociale arbejde og vil være de facto-arbejdsgiver for beboerrådgiveren, som er ansat af AKB under byudvalgsprojektet. Partnerskabet vil ud over medlemmerne af styregrupperne (se nedenfor) bestå af repræsentanter fra byrådet og fra de erhvervsvirksomheder og grundejere, som ønsker at deltage aktivt i områdets boligsociale arbejde. Partnerskabet kan løbende udvides med de relevante nøglepersoner, partnerskabet vurderer, vil kunne styrke indsatsen. Styregruppen for Kulturringen udpeges af Høje-Taastrup Kommune. Den nuværende bestyrelse for partnerskabet for integration og beskæftigelse fortsætter som styregruppe for det boligsociale arbejde i Tåstrupgård. Styregruppen kan indstille til partnerskabet, at styregruppen suppleres med yderligere medlemmer fra partnerskabet eller andre personer, som kan styrke styregruppens arbejde. Der etableres et sekretariat for styregruppen. Den lokale administration i AKB Tåstrupgård fungerer som daglig leder af det boligsociale arbejde med ansvar for personale og økonomi. Til partnerskabet knyttes en faglig følgegruppe, som skal medvirke til løbende at drøfte indsatsen. Følgegruppen bør bestå af en række embedsmænd: integrationskonsulenten, SSP-konsulenten, tosprogskonsulenten, Selsmoseskolen, Ungdomsskolen, biblioteket, den daglige ledelse i AKB Tåstrupgård og medarbejdere fra de relevante projekter. Følgegruppen kan løbende beslutte at supplere sig med andre relevante personer, som kan styrke følgegruppens arbejde. Den nuværende struktur med en handlegruppe for hhv. den under 18-årige og de over 18-årige bibeholdes og udvides med medarbejdere fra Kulturteamet. Handlegrupperne har fungeret i 8 år. Strukturen vil fremover se således ud. Det skal pointeres, at arbejdsgrupper mv. under Kulturringsprojektet ikke er medtaget.
I styregruppen for det boligsociale arbejde sidder repræsentanter fra:
I styregruppen for Kulturringen sidder repræsentanter fra:
Partnerskab for udvikling og kultur består af
I den faglige følgegruppe for det boligsociale arbejde og Kulturringen sidder repræsentanter fra:
Sekretariatet for partnerskabet består af:
[ Tilbage ] |