Kriminalpræventivt arbejde - Kulturteamet
 

Tåstrupgård er det boligområde i Høje-Taastrup Kommune, hvor der bor flest børn og unge, og som har den største koncentration af beboere med anden kulturel baggrund end dansk. Ud af 2407 beboere i Tåstrupgård har 72 % anden kulturel baggrund end dansk, 47 % af beboerne er under 25 år og 36 % er under 18 år. Ikke mindre end 82 % af de beboere, der er under 18 år, har en anden kulturel baggrund end dansk.

Det giver en særlig udfordring for børne- og ungearbejdet i Tåstrupgård. Det afspejles bl.a. ved, at benyttelsesgraden af SFO er på 33 % mod 64 % i den øvrige del af kommunen, og at det kun er ganske få børn og unge fra Tåstrupgård, der er meldt ind i klubberne. Kun ungdomsskolen kan med godt 100 unge fra boligområdet siges at have en rimelig søgning. Tallet er dog faldende.

Selsmoseskolens omstrukturering til heldagsskole, som er iværksat fra sommeren 2006, hjælper med til at give en del af boligområdets børn mulighed for en mere indholdsrig hverdag. Men det er kun knap en tredjedel af de skolesøgende børn i Tåstrupgård går på Selsmoseskolen, og heldagsskolen vil heller ikke for sine egne elevers vedkommende kunne erstatte et opsøgende børne- og ungear-bejde, som også vil fungere efter kl. 16, i weekender, på helligdage og i ferieperioder.

Som der fremgår indledningsvis i denne Helhedsplan, har Tåstrupgård store og stigende problemer med børn og unge fra 8-9 år og opefter. Høje-Taastrup Kommune er sig bevidst, at den børne- og ungepolitik, der tog udgangspunkt i, at de unge ville søge fritids- og klubtilbud udenfor boligområdet, har slået fejl. I dag ses en løsning som projekt Kulturteamet som en nødvendig løsning.

Det vil ikke være muligt at løse problemet ved etablering af et fuldt dækkende traditionelt kommunalt børne- og ungearbejde i boligområdet, dels fordi de økonomiske rammer i kommunen - bl.a. på grund af de nye udligningskrav - ikke åbner mulighed for det, dels fordi det vurderes, at et traditionelt børne- og ungetilbud ikke vil have den fornødne effekt. Landsbyggefonden skal derfor ansøges om støtte til dette for boligområdet nødvendige projekt med etablering af et opsøgende kriminalitets- og misbrugsforebyggende børne- og ungearbejde.

Samlede udgifter 2007-2010

Lønudgift 9.134.265 kr.
Telefon 144.000 kr.
Kørsel 100.000 kr.
Kontorhold 170.000 kr.
Uddannelse 90.000 kr.
Supervision 120.000 kr.
Aktiviteter 400.000 kr.
Samlet udgift 10.158.265 kr.

Det tilstræbte målbare resultat af indsatsen er:

  • at kriminaliteten blandt børn og unge i Tåstrupgård ikke overstiger gennemsnittet i kommunen/politikredsen
  • 50 (vedvarende) aktive forældre
  • 250 børn og unge deltager i aktiviteter Kulturteamet har formidlet eller sat i værk
  • 100 børn er hjulpet frem til aktiviteter udenfor boligområdet
  • 10 nye, frivillige aktiviteter er etableret i boligområdet
  • at boligafdelingens udgifter til udbedring af hærværk falder fra 2006 niveauet
  • fastholdelse af det lave antal børnesager (5% under kommunalt niveau)

    Af tilstræbte ikke-målbare resultater skal nævnes udviklingen af boligområdets image. Det er her af grundlæggende betydning at udviklingsperspektivet i Kulturteamet betones. Således skal et utraditionelt børne- og ungearbejde også medvirke til at markere Tåstrupgård som et boligområde, hvor indvandrere, efterkommere og socialt dårligt stillede danskere, alle får en mulighed for at komme videre. Denne mulighed er skabt gennem etableringen af samarbejdet mellem Jobexpres, skolen, ungdomsskolen, A-holdet, Akti-vitetshuset m.fl.

    Det er af stor betydning for boligområdets image - hvilken fremtidig udvikling beboersammensætningen end har - at omverdenen fremover vænner sig til at opleve Tåstrupgård som en ressource, frem for et problem.

    Især ses det som vigtigt, at Tåstrupgård med 864 børn og unge under 18 år, heraf 82% med anden kulturel baggrund end dansk, tager ansvar for at sende alle/flest mulige på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Kan vi lære hvordan vi gør det, har vi løst et stort problem, også for mange andre boligområder.

    Måling på en sådan indsats er ikke nem, dels fordi det vil kræve en række forsøg, dels fordi det vil være afhængig af de rigtige medarbejdere.

    Milepæle for arbejdet vil således være:

  • iværksættelse af et kriminalpræventivt arbejde, samt at gøre indsatsen selvbærende gennem samarbejde med boligområdets institutioner, klubber og især forældre, ligesom de øvrige grup-per af interessenter udenfor boligområdet.
  • etableringen af et egentlig børne- og ungearbejde, som opsuger og opsluger de unge, samt at gøre dette arbejde selvbærende gennem samme netværk som skal virke i det kriminalpræventive regi.
  • indledningen på arbejdet med ændringen af normer og adfærd. Dette arbejde kræver en vurdering af de indhentede erfaringer med det forud gående arbejde, med henblik på tilrettelæggelse af konkrete indsatser.

    Evalueringen af Kulturteamet er derfor interessant, og vil blive foretaget af en uvildig part, som endnu ikke er fundet. Der er sat midler af til formålet i det samlede budget.

    Kulturteamets arbejdsmetoder og -områder

    Kulturteamet skal lave opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, samt sikre at forældrene tager ansvar for deres børns fritid. Formålet med projektet er at sikre en bedre integration mellem danske børn og indvandrer- og flygtningebørn i boligområdet, hvor sidstnævnte er klart i overtal (82 %). Endvidere skal projektet sikre, at forældrene inddrages, således at de på længere sigt kan overtage dele af aktiviteterne. Kulturteamet er tillige et kriminalpræventivt projekt, der skal sikre at børn og unge ledes til at foretage sig fornuftige ting i deres fritid, herunder at anvende de etablerede kommunale idræts-, undervisnings-, og kulturtilbud.

    Kulturteamet skal være opsøgende i boligområdet og indsamle viden om hvad børnene efterspørger. På den baggrund skal Kulturteamet kunne igangsætte forskellige aktiviteter, f.eks. musik, dans, teater. Kulturteamet skal ses som et alternativ til det traditionelle klubtilbud. I modsætning til et almindeligt fritidspædagogisk tilbud, er Kulturteamet et socialpædagogisk tilbud som indeholder stor voksenkontakt. Denne voksenkontakt skal gives af de ansatte medarbejdere, samt af de forældre som Kulturteamets medarbejdere inddrager i arbejdet. Omdrejningspunktet bliver således kontakten mellem børn og unge og de voksne, i lige så høj grad som det de er sammen om, eller hvor de er sammen.

    Det påtænkes at etablere kulturteamet uden at der afkræves kontingent-betaling, men at der indføres pay pr. view betaling, dvs. at børnene og de unge betaler når det koster penge. Det er der gode erfaringer med, f.eks. på Nørrebro, hvor en klub indførte kontingentfrihed og medlemstallet steg til det tredobbelte. AKB Tåstrupgård formoder endvidere, at udgifterne til hærværk vil falde når aktiviteterne går i gang. Besparelsen på hærværkskontoen kan således bruges til at dække nogle af omkostningerne for aktiviteterne.

    Dele af klublivet i Tåstrupgård har givet udtryk for at ville deltage i et børne- og ungearbejde. Det skal derfor overvejes at etablere en styregruppe for projektet, hvor alle med interesse i børne- og ungearbejdet er repræsenteret sammen med børnene og deres forældre.

    Det findes væsentligt at Kulturteamet signalerer en ændring af normer og adfærd for børn og unge i Tåstrupgård. Groft sagt skal de unge fra at føle sig "farlige for omgivelserne", gå til at se sig selv som en ønsket ressource i samfundet - og dermed i langt højere grad end tidligere, indlede og fastholde uddannelsesforløb efter Folkeskoleforløbet. Denne opgave kan mange forældre - især de med en anden kulturel baggrund end dansk - ikke løfte alene.

    [ Tilbage ]